Historien – Bag om babybøger.dk

Bag ethvert website er der en historie, og dette er historien om hvordan babybøger.dk blev til.

Det hele startede med en baby

I 2017 kom der en lille pige til verden, det var min datter og jeg blev far for første gang.

Det første halve år går ikke med meget andet end spisning, søvn og lidt motorisk træning. Men et barn udvikler sig hurtigt set med en forældres øjne, og som forældre gik det op for mig at min pige lige pludselig som 1-årig var kommet i en alder hvor det begyndte at kræve en del mere af mig, for at hjælpe hende til den rigtige udvikling både sprogligt og finmotorisk.

Her blev det ret hurtigt klart for mig at en bog – en babybog – ikke bare er noget fis og ballade, man køber fordi det er smart el. fordi man skal give en gave til en baby. Det havde rent faktisk en vigtig funktion i mit barns indlæring og så var det ikke mindst god underholdning.

Det var dog ikke her jeg startede Babybøger.dk, men mere om det senere.

Historier er en fælles interesse

Derfra blev læsning el. bare snak og kig i bøger en del af hverdagen hjemme hos os, og er det stadig den dag i dag.

Historier og fascinationen heraf er noget du har tilfælles med dit barn allerede fra de er helt små af, og det er netop det der har gjort at jeg er blevet så glad for at læse babybøger og børnebøger for og med mine børn.

Læs bøger i løbet af dagen

Der er ikke nogen regler for hvornår du skal læse bøger med dit barn, selvom de fleste prioritere at gøre det som godnathistorie med deres børn, hvilket der bestemt ikke er noget galt i.

Men historier er også gode at bruge i løbet af dagen. Børn bliver kraftigt stimuleret hele dagen i deres institution af pædagoger, legetøj, kammerater mm. og har også brug for at lade op. En stille læse stund er en god måde at hjælpe dit barn med at skabe ro, præcis ligesom det hjælper dit barn med at falde i søvn.

Mine 3 favorit historietidspunkter:

  • Morgenlæsning
  • Eftermiddagslæsning
  • Godnatlæsning

Morgenlæsning – En godmorgen historie

I dag er underholdning for børn meget tilgængeligt og det gør det også nemt for os som forældre bare at tænde for fjernsynet eller tabletten om morgenen, mens vi går i gang med at lave morgenmad. Så er der ro på gemytterne og alle kan vågne op og mødes ved morgenbordet.

Det er er der ikke noget galt i at gøre, men børn har også brug for tilknytning, og et alternativ kan derfor være at man en gang i mellem sætter sig ned når man står op og læser en kort bog sammen. Det er endnu bedre end bare at sætte en skærm til at undeholde, da du som forældre er involveret i det, og nogle gange vil du også opleve at det gør resten af morgenen nemmere.

2 børn og 4,5 år senere

Nu er det 2021 og jeg har nu to børn, to piger på 1,5 og 4,5 år. Det vil sige at jeg endnu engang er igennem processen med at begynde at læse og kigge i bøger med min mindste pige. Hun er nærmest blevet besat af at kigge i pegebøger og billedbøger der hjælper hende med at lære navne og lyde på ting og dyr.

Jeg læser og kigger stadig i bøger flere gange om dagen stort set alle dage i ugen, og oplever hvordan det bare bidrager til mine børns udvikling.

Det er netop den udvikling jeg gerne vil hjælpe andre forældre med at forstå og få ind i deres hverdag, for ikke bare er læsning godt for børn, men det kan også være rart som forældre

Støt disse mærkningsordninger og spred god karma

Det gør jeg i hvert fald med denne side, hvor jeg har indsat et mærkat og link til en lang række mærkningsordninger. Du kan klikke dig videre og læse mere om dem eller indsætte dem på dit eget website og dele budskaberne de gerne vil ud med.

affald-i-naturen.dk
vilde-blomster.dk
miljøvenlige-produkter.dk
undgå-madspild.dk
online-møder.dk
truede-dyrearter.dk
plastik-i-havet.dk
teknologisk-udvikling.dk
grønne-investeringer.dk
co2-udledning.dk
sortering-af-affald.dk
bæredygtig-virksomhed.dk
sikker-nethandel.dk
miljørigtig-kørsel.dk